Leita Ý frÚttum mbl.is
Embla

BloggfŠrslur mßna­arins, aprÝl 2008

Meinsemd Ý Al■jˇ­ah˙si?

╔g hef stundum lßti­ Ý ljˇs efasemdir um hugmyndafrŠ­i fj÷lmenningar, sem nagar hva­ ßkafast a­ rˇtum vestrŠnnar si­menningar og Úg tel raunar hvÝla ß si­lausri afstŠ­ishyggju, ■ar sem allt er lagt a­ j÷fnu. Me­ ■eim aflei­ingum a­ ekkert er Ý raun nokkurs vir­i. Flestir talsmenn hennar tala ÷ruglega Ý gˇ­ri tr˙, en ■eir finnast ■ˇ lÝka sem tala fyrir henni Ý andstygg­ ß vestrŠnum vi­horfum.

HÚr ß landi er Al■jˇ­ah˙si­ lÝkast til helsti mßlsvari fj÷lmenningarhyggjunnar. Ůar er lÝka a­ finna ßgŠtt kaffih˙s, Kaffi K˙lt˙r, ■ar sem řmissa al■jˇ­legra strauma gŠtir. Ůar mß ■ˇ ekki reykja fremur en ß ÷­rum kaffih˙sum, sem mÚr finnst ßstŠ­a til ■ess a­ mˇtmŠla Ý nafni fj÷lmenningar og skil ekkert Ý a­ starfsli­ Al■jˇ­ah˙ss skuli ekki hafa teki­ upp vi­ l÷ggjafann.

En hafa lesendur reynt a­ leita a­ Al■jˇ­ah˙sinu ß Google? Smelli­ hÚr til ■ess a­ fara ß Google og leiti­ a­ äAl■jˇ­ah˙si­ô, en ■ß blasir vi­ vi­v÷run um a­ vefsetur Al■jˇ­ah˙ss innihaldi hŠttulegan hugb˙na­, sem valdi­ geti t÷lvu notandans tjˇni. Hva­ ß ■a­ a­ ■ř­a?

á


═sland er ekki Nřfundnaland

HÚr ß ßrum ß­ur minntust ═slendingar stundum ß ÷rl÷g Nřfundnalands, en l÷ndunum svipa­i ß margan hßtt saman. Afskekkt fiskimanna■jˇ­fÚl÷g, sem fˇru a­ losna ˙r vi­jum nřlendustjˇrnar um svipa­ leyti, fˇlksfj÷ldi og landrřmi Ý svipu­um stŠr­arflokki. Fyrst og fremst minntust ═slendingar ■ˇ ■ess a­ Nřfundnalandsmenn gßfu fullveldi sitt upp ß bßtinn eftir verulegar efnahags■rengingar (l÷ngu ß­ur en mi­in ■ar voru ■urrausin), en rÝki­ var einfaldlega ß lei­inni Ý gjald■rot ■egar Bretar tˇku ■a­ aftur a­ sÚr, en sÝ­ar var­ ■a­ hluti Kanada.

Ůa­ sem Úg vissi ekki, var a­ Nřfundnalandsmenn munu lÝka stunda ■essa Ý■rˇtt, a­ bera sig saman vi­ ═slendinga. Bendi ß litla grein af ■eim toga, meira til gamans en gagns.


Skinhelgi SvandÝsar

Hneykslan SvandÝsar Svavarsdˇttur vegna mßlefna REI er stˇrmerkileg. SÚrstaklega ef h˙n er borin saman vi­ or­rŠ­u hennar um REI fyrir og eftir meirihlutaslitin Ý haust.

Me­an SvandÝs var Ý minnihluta ßtti h˙n varla til nˇgu sterk or­ til ■ess a­ lřsa ßstandinu, sem h˙n sag­i brřnt a­ bŠta ˙r me­ afgerandi a­ger­um, ekki seinna en strax. Daginn eftir a­ h˙n komst Ý meirihluta var hins vegar mikilvŠgast a­ ärˇa umrŠ­unaô og sÝ­an var bara haldi­ ßfram Ý rˇlegheitum ß ■eirri braut, sem h˙n haf­i ßkafast vara­ vi­. Og ■rßtt fyrir hina gagnmerku skřrslu střrihˇpsins (sem flestir ver­a mŠr­arlegir Ý framan vi­ ■a­ eitt a­ nefna n˙, en flestir jßtu­u ß sÝnum tÝma a­ vŠri ˇttalegur bastr­ur) fyrirhuga­i SvandÝs & co. a­ dŠla nokkrum millj÷r­um til vi­bˇtar ˙r OR Ý REI. H˙n minnist aldrei ß ■a­.

En n˙ er SvandÝs full heilagrar rei­i ß nř og lŠtur dŠluna ganga. S˙ skinhelgi er farin a­ minna ß leikrŠna tilbur­i SteingrÝms J. Sigf˙ssonar, sem margir hrÝfast a­ ÷­ru hverju. En ■eir geta fŠstir hugsa­ sÚr a­ kjˇsa hann ■egar til kastanna kemur. MÚr sřnist SvandÝs vera a­ festast Ý s÷mu rullu.

Ś Ś Ś

Ma­ur skilur hins vegar ekki af hverju henni sßrnar svona n˙na. Eru hugmyndir um a­ nj÷rva ni­ur hlutverk REI og st÷­va frekari ßhŠttufjßrfestingu virkilega henni ß mˇti skapi? Hafa ■ß fleiri sn˙ist Ý afst÷­u sinni en SvandÝs kemur auga ß.á

Ůarna er kannski fundinn helsti AkkilesarhŠll Vinstrihreyfingarinnar Ś grŠns frambo­s: H˙n veit upp ß hßr hverju h˙n er ß mˇti (nßnast ÷llu), en ß afar erfitt me­ a­ finna nokkurn skapa­an hlut, sem h˙n er me­. Ůa­ skřrir sjßlfsagt lÝka hversu erfi­lega henni hefur gengi­ a­ komast Ý meirihluta- e­a stjˇrnarsamstarf.á


mbl.is Ekki bo­legt borgarb˙um
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

HrŠsni FrÚttabla­sins

bladberinn

FrÚttabla­i­ lŠtur miki­ me­ 30.000 poka, sem ■a­ dreifir ˇkeypis ß nŠstunni, en ■eir eru sag­ir sÚrstakar endurvinnslut÷skur fyrir dagbl÷­. Me­ ■essu vilja äa­standendur FrÚttabla­sins efla vitund um umhverfisvernd og nřtingu ver­mŠtaô, en haft er eftir Jˇni Kaldal, ritstjˇra bla­sins, kl÷kkum yfir eigin gŠsku, a­ ■a­ sÚ änßnast skylda ■eirra sem standa a­ ˙tgßfu FrÚttabla­sins a­ vera Ý fararbroddi ■eirra sem hvetja til ■ess a­ dagbl÷­ rati Ý endurvinnslu Ý sta­ ■ess a­ vera hent me­ ÷­ru heimilissorpi.ô

Er ■a­ jß? N˙ ■egar hefur meirihluti landsmanna verulegt ˇmak af dreifingu frÝbla­a og ruslinu, sem ■eim fylgja. En ■a­ er ekki nˇg fyrir ■essa herra, heldur vilja ■eir auka ˇmaki­ af sÝnum v÷ldum enn frekar, ■annig a­ vi­ berum drasli­ ˙t Ý endurvinnslu fyrir ■ß. Framtak FrÚttabla­sins mß ■ˇ ekki sÝ­ur rekja til umhyggju a­standenda ■ess fyrir heilsu fˇrnarlambanna:

G÷ngut˙rar me­ bla­berann, endurvinnslupoka FrÚttabla­sins, geta bŠ­i veri­ ÷rstuttir Ý bla­atunnuna heima, e­a lengri til heilsubˇtar Ý nŠsta grenndargßm.

Jß, ■akka ykkur fyrir! ╔g hef ß­ur skrifa­ um bla­atunnuna en me­ henni bř­st borgurum ReykjavÝkur a­ borga 7.400 krˇnur ß ßri fyrir a­ sÚrflokka bl÷­. Er mßske ekki van■÷rf ß, ■vÝ eftir sem FrÚttabla­i­ og Bla­i­ hafa auki­ ˙tbrei­slu sÝna hefur bla­asorpi­ margfaldast. ═ fyrra var sagt a­ 30% af ■vÝ sorpi sem fer Ý ruslatunnur heimila Ý ReykjavÝk sÚu dagbl÷­, tÝmarit og annar prenta­ur pappÝr. Borgarb˙ar henda ■eim flestir me­ ÷­ru sorpi og er bla­arusli­ um ■ri­jungi umfangsmeira Ý heimilishaugnum en matarleifar. PappÝrsmagni­, sem hent er af heimilum, jˇkst um 76% frß 2003-2007.

Ůa­ er ˇ■olandi a­ eitthvert li­ ˙ti Ý bŠ geti baka­ samborgurum sÝnum ˇmak og kostna­ me­ ■vÝ a­ senda ■eim drasl ˇumbe­i­. NŠr vŠri a­ leggja sÚrstakt sorpgjald ß ˙tgßfurnar og einfalt mßl a­ mŠla hva­ hverjum ber a­ gjalda fyrir, ■vÝ frÝbl÷­in keppast vi­ a­ miklast af ˙tblßsnum upplagst÷lum. Ůa­ er ■ß rÚtt a­ mi­a vi­ ■Šr og lßta ˙tgßfurnar borga allan sorphir­ukostna­, sem hlřst af afur­um ■eirra.

En ■a­ er einmitt mßli­ ß bak vi­ sorppoka FrÚttabla­sins: Ůetta er aumkunarver­ tilraun til ■ess a­ komast hjß ■vÝ a­ borga gjald af ■vÝ taginu og hŠlast af ■vÝ um lei­ hva­ ■eim sÚ umhuga­ um umhverfi­. ┴ annara kostna­. HvÝlÝk hrŠsni!


Br˙­kaup og geitkaup

„Komdu, gŠskan!“

Ůessi frÚtt vakti ÷rlitla umrŠ­u vi­ morgunver­arbor­i­ ß hamingjuheimilinu. En segir ■a­ ekki sÝna s÷gu a­ eftir lestur frÚttarinnar vitum vi­ meira um geitina og kosti hennar en eiginkonuna?


mbl.is Eiginkonuna fyrir geit
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Kennari kvaddur

Jˇn S. Gu­mundsson tekur vi­ ver­launum Jˇnasar HallgrÝmssonar ˙r hendi Tˇmasar Inga Olrich menntamßlarß­herra.

MÚr ■ˇtti dapurlegt a­ lesa ■a­ Ý Morgunbla­inu Ý morgun a­ Jˇn S. Gu­mundsson, Ýslenskukennari vi­ Menntaskˇlann Ý ReykjavÝk, vŠri lßtinn. Ůrßtt fyrir a­ Jˇn G˙m (lÝkt og hann var oftast kalla­ur af nemendum) hef­i aldrei veri­ kennari minn utan 2-3 forfallatÝma, fÚkk Úg samt noti­ lei­sagnar hans Ý nokkrum mŠli.

Jˇn var aldrei sÝnkur ß tÝma sinn ■egar kom a­ ■vÝ a­ leggja menntaskˇlanemum og Ýslenskunni gott til og Úg naut ■eirrar gŠfu a­ kynnast honum talsvert vegna ˙tgßfu Skˇlabla­sins, sem Úg var nokku­ vi­lo­andi Ý skˇlatÝ­ minni. Jˇn anna­ist jafnan prˇfarkalestur bla­sins og var meira a­ segja ßbyrg­arma­ur ■ess, en sß van■akklßti starfi var vitaskuld launalaus.

Ůegar Jˇn skila­i prˇf÷rkum af sÚr var ekki a­eins b˙i­ a­ lei­rÚtta villurnar, heldur gaf hann sÚr tÝma til ■ess a­ ˙tskřra fyrir okkur ßstŠ­urnar, benda ß anna­ sem betur mŠtti fara og leggja okkur heilt til um stÝl. Jˇn gaf engan afslßtt ■egar Ýslenskan var annars vegar, en ■a­ gat veri­ erfitt a­ tjˇnka vi­ ˇstřrilßta og stŠrilßta unglinga, sem allt ■ˇttust vita og geta og hiku­u ekki vi­ a­ bera fyrir sig tjßningarfrelsi, h÷fundarrÚtt og skßldaleyfi til ■ess a­ rÚttlŠta vitleysuna! Jˇn ■ekkti til allrar hamingju sitt heimafˇlk og sag­i okkur til af slÝkri hŠversku og rˇsemi a­ ˇm÷gulegt var a­ lei­a ßbendingar hans hjß sÚr. Til allrar hamingju fyrir okkur og lesendurna.

╔g ßtta­i mig ekki ß ■vÝ ■ß, en au­vita­ var Jˇn a­ kenna okkur. A­ ■vÝ bř Úg enn rÝkulega og hygg a­ svo sÚ um a­ra ■ß er nutu hennar. Jˇn S. Gu­mundsson var nefnilega ekki a­eins kennari a­ starfi, heldur af k÷llun og e­li. Ůa­ var ■vÝ vel til fundi­ ■egar ■essum fram˙rskarandi kennara voru veitt ver­laun Jˇnasar HallgrÝmssonar ß Ýslenskudeginum ßri­ 2003, en myndin a­ ofan er tekin vi­ ■a­ tŠkifŠri ■egar Tˇmas Ingi Olrich, menntamßlarß­herra, afhenti honum vi­urkenninguna. Jˇn unni Ýslenskunni af lÝfi og sßl og nß­i a­ kveikja sama neista Ý brjˇstum ■˙sunda nemenda ß hßlfrar aldar l÷ngum kennsluferli.

Blessu­ sÚ minning Jˇns S. Gu­mundssonar og hafi hann ■÷kk fyrir Švistarfi­.


┌ti er alltaf a­ snjˇa...

The Iceman Cometh

Eitt ßgŠtasta (og angurvŠrasta) lag Prince heitir Sometimes it Snows in April og ■a­ mß finna hÚr Ý lagalistanum til hŠgri. MÚr datt ■a­ Ý hug ■ar sem Úg horfi ˙t um gluggann og sÚ snjˇnum kyngja ni­ur. Og Úg sem hÚlt eitt augnablik Ý dag a­ vori­ vŠri komi­!

Hvernig stendur ß ■essu? Og svo mundi Úg a­ Al Gore hef­i stigi­ fŠti sÝnum ß landi­. Vi­ erum a­eins nřjustu fˇrnarl÷mb Al Gore ßhrifanna. Hvarvetna sem hann kemur og opnar munninn vir­ast nßtt˙ru÷flin e­a almŠtti­ keppast vi­ a­ afsanna tilgßtur hans og mßlflutning.

Ś Ś Ś

Fyrirs÷gnin hÚr a­ ofan er hins vegar fengin ˙r smi­ju ■eirra frjˇu brŠ­a Jˇns M˙la og Jˇnasar ┴rnasona, en ■annig hljˇ­ar upphaf s÷ngs jˇlasveinanna Ý s÷ngleiknum DelerÝum B˙bˇnis. Eitt erindi­ gŠti veri­ ort til Gore:

Heill sÚ ■Úr, stjˇrngarpur slyngi!
Jß, hver er betri Ý faginu
hjß Frelsisbandalaginu?
Ů˙ ßtt a­ vera ß ■ingi
me­ sjßlfum kjaftaskjˇ­unum
hjß Sameinu­u ■jˇ­unum.
╔g held varl' a­ langtÝmi lÝ­i
ß­ur en ß hankanum
Ý Al■jˇ­lega bankanum
hangi ■inn hattur me­ prř­i.
H˙rra fyrir mÚr og ■Úr!

Ś Ś Ś

Annars lenti einn vinur minn Ý ■vÝ a­ aka Ý sakleysi sÝnu eftir SŠbrautinni ■egar bÝlalest l÷greglubÝla, blendingslÝmˇsÝnu forseta og annars fylgdarli­s renndi upp a­ hli­inni ß honum og sila­ist svo fram ˙r honum. Hann leit til hli­ar og sß hvar forsetinn var a­ ˙tskřra eitthva­ fyrir varaforsetanum fyrrverandi og var miki­ ni­ri fyrir, me­ fingur ß lofti. Gaman vŠri a­ vita hva­ ■eim spekingunum fˇr ß milli. Og hva­ Gore hugsa­i:

äAf hverju var Úg ekki kosinn forseti? Hva­ vŠri Úg ■ß a­ gera n˙na? Af hverju var hann kosinn forseti?ô


Freiheit und Frieden durch Kraft

Kraftur

.pdf

╔g er ekki viss, en Úg er ekki frß ■vÝ a­ ßmˇta slagor­ hafi heyrst ß vitlausum ßratugi Ý Ůřskalandi ß sÝ­ustu ÷ld. En ■etta ß sumsÚ a­ vera inntak hinnar nřju og endurbŠttu Ýmyndar ═slands ef fari­ ver­ur a­ rß­leggingum Ýmyndarnefndar forsŠtisrß­herra.

Nefndin skila­i yfirgripsmikilli skřrslu um vi­fangsefni sitt eftir hßlfs ßrs umhugsun. ═ nefndinni sßtu ■au Svafa Gr÷nfeldt, rektor vi­ Hßskˇlann Ý ReykjavÝk og forma­ur nefndarinnar, Finnur Oddsson, framkvŠmdastjˇri Vi­skiptarß­s ═slands, Jˇn Karl Ëlafsson, forstjˇri JetX/Primera Air, Martin Eyjˇlfsson, svi­sstjˇri vi­skiptasvi­s Ý utanrÝkisrß­uneytinu, Svanhildur Konrß­sdˇttir, svi­sstjˇri menningar- og fer­amßlasvi­s ReykjavÝkurborgar og Sverrir Bj÷rnsson, framkvŠmdastjˇri h÷nnunarsvi­s HvÝta h˙ssins. Allt hi­ mŠtasta fˇlk og skřrslan ber ■a­ me­ sÚr a­ ■a­ slˇ ekki sl÷ku vi­ a­ inna starf sitt af hendi.

┴ hinn bˇginn ver­ur seint sagt a­ ni­urst÷­urnar sÚu frumlegar. E­a sÚrstaklega lÝklegar til ■ess a­ skila tilŠtlu­um ßrangri.

Ůva­ri­ um kraft, frelsi og fri­ segir eiginlega allt sem segja ■arf.

Nefndin leggur til a­ Ýmyndaruppbygging ═slands mi­i a­ ■vÝ a­ skapa jßkvŠ­a og sterka Ýmynd af fˇlki, atvinnulÝfi, menningu sem og nßtt˙ru. [...] Nefndin leggur til a­ kjarninn Ý Ýmynd ═slands sÚ kraftur, frelsi og fri­ur.

Me­ hva­a hŠtti ß ■a­ a­ a­greina ═sland frß flestum ÷­rum l÷ndum hins si­mennta­a heims? E­a bŠta einhverju vi­ ■ß ˇljˇsu hugmynd, sem ˙tlendingar hafa um ■etta sker vi­ GrŠnlandsstrendur? Til ■ess a­ undirstrika ■essa lo­nu ˇra er birt äskřringarmyndô Ý skřrslunni, sem Úg sver og sßrt vi­ legg a­ er ekki grÝn af minni hßlfu:

Ërar

Ekki skßnar ßstandi­ ■egar fari­ er a­ rŠ­a hvernig bo­a eigi fagna­arerindi­. Af skřrslunni ver­ur vart anna­ rß­i­ en a­ nßnast sÚ b˙i­ a­ stofna sÚrstaka rÝkisstofnun til ■ess a­ sinna ■eim verkefnum, en h˙n skal heita Promote Iceland.

[...] ■ar sem a­ilar Ý ˙tflutningi, fer­a■jˇnustu, fjßrmßlastarfsemi, menningarlÝfi og ■ekkingari­na­i kŠmu til samstarfs vi­ hi­ opinbera. Me­ ■essu mˇti yr­i mun au­veldara a­ mˇta og styrkja Ýmynd sem bygg­i ß samhŠf­um skilabo­um og sameiginlegu merki og sem tengdi saman kynningar■ßttinn Ý starfsemi stofnana eins og ┌tflutningsrß­s, Fjßrfestingarstofu og Fer­amßlastofu a­ ˇgleymdri utanrÝkis■jˇnustunni sem einnig gegnir afar mikilvŠgu kynningarhlutverki. Einnig lŠgi beint vi­ a­ tengja inn Ý slÝkan vettvang kynningar■ßtt verkefna eins og Film in Iceland, ┌tflutningsskrifstofu tˇnlistarinnar, Kynningarmi­st÷­ myndlistarinnar o.fl. Brřnt er a­ verkefni, hlutverk og ßbyrg­ ■ess vettvangs yr­u mj÷g vel skilgreind.

Promote Iceland ■arf a­ hafa fasta starfsmenn sem l˙ta stjˇrn sem skipu­ er fulltr˙um stjˇrnvalda og ■eirra mßlaflokka sem Promote Iceland kŠmi til me­ a­ starfa hva­ mest fyrir. Hlutverk Promote Iceland er a­ bera ßbyrg­ ß og samrŠma Ýmyndarstarf fyrir ═slands h÷nd. ═ ■vÝ felast m.a. eftirfarandi verkefni:

  • Fylgjast me­ Ýmynd ═slands og ■rˇun hennar.
  • Mi­la upplřsingum til uppbyggingar ß sterkri og jßkvŠ­ri Ýmynd ═slands.
  • SamrŠma a­ger­ir sem snerta Ýmyndarmßl ═slands.
  • Breg­ast vi­ neikvŠ­ri umfj÷llun sem snertir Ýslenska hagsmuni (e. crisis management).
  • Veita opinberum a­ilum og atvinnulÝfi ■jˇnustu vi­ framkvŠmd Ýmyndar- og kynningarverkefna tengdum ═slandi.

Ůa­ ver­ur gaman a­ sjß hvernig hinni nřju rÝkisstofnun mun ganga vi­ a­ laga ■a­, sem ┌tflutningsrß­i, Fjßrfestingarstofu og Fer­amßlastofu, a­ ˇgleymdri utanrÝkis■jˇnustunni hefur mistekist a­ halda til haga ß umli­num ßrum (ella vŠri ■essa Ýmyndarßtaks ekki ■÷rf e­a hva­?). Vitaskuld Ý samstarfi vi­ ┌tflutningsrß­, Fjßrfestingarstofu og Fer­amßlastofu, a­ ˇgleymdri utanrÝkis■jˇnustunni.

Ůa­ er ■ˇ ekki fyrst og fremst vi­ nefndarmenn a­ sakast Ý ■essum efnum, ■eir ger­u eins vel og ■eir kunnu og gßtu. Mist÷kin liggja hjß verkkaupanum. Ůegar Štlunin er a­ sigra heiminn er ekki rß­legt a­ rei­a sig ß lˇkal talent, jafnßgŠtur og hann kann a­ vera. Tala n˙ ekki um ■egar a­ste­jandi Ýmyndarvandi er jafnbrřnn og raun ber vitni.

HÚr ß landi er enginn, sem kann til verka ß ■essu svi­i. Svo einfalt er ■a­. En jafnvel ■ˇ svo vŠri hygg Úg a­ ■a­ vŠri varhugavert a­ fß hann til ■essa starfa. RÚtt eins og Ýmyndarnefndarmennirnir stŠ­i hann of nßlŠgt vi­fangsefninu. Vi­ ═slendingar h÷fum margvÝslegar hugmyndir um land og ■jˇ­, eflaust gˇ­ar hver fyrir sinn hatt, en ■Šr henta tŠpast til ˙tflutnings.á Ůegar um er a­ rŠ­a jafnvi­amiki­ og ˇhlutbundi­ verkefni og Ýmyndarvanda alheimsins um ═sland veldur Ýslenskt ■jˇ­erni umsvifalausu vanhŠfi.

Ůeim mun einkennilegra er a­ lesa af skřrslunni a­ lagst hefur veri­ Ý mikla rřnihˇpavinnu um Ýmynd ═slands, bŠ­i til ■ess a­ greina vandann og finna lausnir. Capacent rŠddi vi­ fimm rřnihˇpa og sjßlf skipulag­i nefndin eigin rřnihˇpa, ■annig a­ rŠtt var vi­ ß anna­ hundra­ manns. Tveir rřnihˇpar Capacent voru manna­ir ß h÷fu­borgarsvŠ­inu, tveir ß Akureyri og einn ß ═safir­i! Rřnihˇpar nefndarinnar voru allir hÚ­an ˙r h÷fu­sta­num (a­allega hagsmunaa­ilar og ■eir sem hafa sinnt landkynningu me­ ■essum lÝka ßrangri til ■essa), nema einn... en ■a­ voru vi­skiptafulltr˙ar utanrÝkis■jˇnustunnar. SÝ­astnefndi hˇpurinn hefur sjßlfsagt nokku­ fram a­ fŠra, en hinir? Ma­ur hristir bara h÷fu­i­. Ni­urst÷­urnar voru enda fullkomlega fyrirsjßanlegar flatneskjur, sem enginn veit hvort er Ý nokkru samhengi vi­ Ýmynd ═slands Ý hugum ˙tlendinga. E­a voru ■eir kannski aldrei markhˇpurinn?

┌ti Ý hinum stˇra heimi eru til al■jˇ­leg fyrirtŠki, sem sÚrhŠfa sig Ý verkefnum af ■essu tagi. Greina ßstandi­ og markmi­ vi­skiptavinarins, gera till÷gur um ˙rbŠtur og hrinda ■eim Ý framkvŠmd, einatt me­ misj÷fnum ßherslum eftir l÷ndum og heimshlutum. Ůau sinna bŠ­i auglřsingager­ og almannatengslum, finna talsmenn ef ■÷rf er ß og sum hafa jafnvel hßlfopinbera erindreka (lobbřista) ß sÝnum snŠrum ef ■÷rf krefur. DŠmi um slÝk fyrirtŠki eru Weber Shandwick, Ogilvy, Fleishman-Hillard, Burson-Marsteller, Hill & Knowlton og Huntsworth. Ůa­ kostar skildinginn a­ nota ■jˇnustu fyrirtŠkja ■essara, en ■au kunna sitt fag og hafa sum nß­ a­ bŠta mßlsta­ jafnvel ÷murlegustu einrŠ­isrÝkja. Ătli ■au hef­u ekki eitthva­ betra til mßlanna a­ leggja en Ýmyndarnefndin gˇ­a? Fyrir lÝti­, meinlaust og gott land eins og ═sland?

En nei, kraftur, frelsi og fri­ur skal ■a­ vera. Power, Freedom & Peace! Hljˇmar eins og eitthva­ frß Woodstock. ĺ68-kynslˇ­in er greinilega komin til valda.

Woodstock


Höfundur

Andrés Magnússon
Andrés Magnússon
blaðamaður á Englandi ritar hér fréttir, fróðleik og hugleiðingar, sem ekki rata á prent.
Okt. 2017
S M Ů M F F L
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31        

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband